Baggrunden for BEDRE FAVRSKOV

Formålet med BEDRE FAVRSKOV er at fremme energiforbedringer i boliger samt i små og mellemstore virksomheder.

Lokale partnerskaber

I efteråret 2016 etablerede Energistyrelsen en pulje på 8,5 millioner kroner. Puljen skulle yde støtte til lokale partner- skabsprojekter, der udvikler og afprøver forskellige metoder og værktøjer til energieffektivisering af bygninger.

I december 2016 blev der givet tilsagn til 9 ud af 19 ansøgte projekter. Favrskov Kommune fik et tilsagn om støtte på 1,2 millioner kroner. Herudover støtter Favrskov Kommune projektet med 1,2 millioner kroner.

Bedre Favrskov gennemføres i perioden 2017 – 2018 i et samarbejde med AURA Rådgivning, Energitjenesten Midtjylland og Miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

Aktiviteter

I Bedre Favrskov kan boligejere og små og mellemstore virksomheder, eksempelvis butikker, kontorer og landbrug få et gratis energitjek.

Det centrale omdrejningspunkt i Bedre Favrskov er, at vi gennem konkurrencen gerne vil involvere foreningslivet og andre fællesskaber i kommunen til at tage aktiv del i at mindske energiforbruget og udledningen af klimagassen CO2 og på denne måde være med til at skabe et bedre klima i Favrskov.

Vil I vide mere om BEDRE FAVRSKOV, kan I kontakte:

Favrskov Kommune
Att.: Mette Thorndahl
E-mail:
Tlf: 40 12 30 44

Øvrige projektpartnere:

AURA Rådgivning
Arbejder med at identificere og realisere mulige forbedringer inden for energi og miljø både til private, boligforeninger, offentlige og kommunale institutioner samt erhverv. 

EnergiTjenesten
Tilbyder uvildig og skræddersyet rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. 
Indsatsen er rettet mod de mindre energiforbrugere. Først og fremmest tilbyder EnergiTjenesten rådgivning til de danske husholdninger, til skoler, byggeri, erhverv og kommuner.

VedvarendeEnergi
VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der arbejder for at fremme den grønne omstilling. Organisationen er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.