Energitjek for Demo bygninger

I kan vælge at tilbyde 3 forskellige typer af energitjek Demo bygninger i jeres lokalområde. Ved tilmeldingen accepterer ejeren/lejeren af bygningen, at resultaterne må bruges til at inspirere andre. 

Demo BedreBolig
I kan tilbyde 1-3 Demo BedreBolig-planer i jeres lokalområde. Ved tilmelding af en Demo BedreBolig-plan accepterer ejeren af boligen, at der udarbejdes case til Energi Forum Favrskovs hjemmeside og/eller lokalavisen, eller at man som boligejer er vært for et Åbent-hus arrangement.
Den eller de husstande, der melder sig til en Demo BedreBolig-plan, kan enten være en i jeres forening eller en anden husstand i lokalområdet.

Demo Energitjek-virksomhed
I kan tilbyde 1-3 Demo Energitjek til virksomheder i jeres lokalområde. En virksomhed kan enten være en butik, et kontor eller en anden mindre produktionsvirksomhed.

Ved tilmelding af et Demo Energitjek accepterer ejeren af virksomheden, at resultaterne fra energitjekket kan bruges som "det gode eksempel" til inspiration for andre virksomhedsejere. Eksemplerne bliver offentligt tilgængelige på Energi Forum Favrskovs hjemmeside. Alternativt kan virksomhedsejeren medvirke i en artikel om energibesparelser.

Demo Energitjek-Landbrug
I kan tilbyde 1-3 Demo Energitjek til landbrug i jeres lokalområde. Ved tilmelding af et Demo Energitjek accepterer ejeren af landbruget, at resultaterne fra energitjekket kan bruges som "det gode eksempel" til inspiration for andre. Eksemplerne bliver offentligt tilgængelige på Energi Forum Favrskovs hjemmeside. Alternativt kan landbruget medvirke i en artikel om energibesparelser.